I morges, da jeg skulle tage uldsokkerne på, manglede den ene. Den var ikke faldet på gulvet.. og lå heller ikke blandt det andet tøj på stolen… mærkeligt, mærkeligt… men så slog det mig at kigge henne i hundekurven – og ganske rigtigt, der lå sokken! Hold op, hvor blev jeg glad – af alle steder er det, det bedste sted at finde mine sokker!!
Og hvorfor skulle jeg så lige blive så jublende glad for at finde sokken i hundekurven? Jo, for inden Kopy blev syg, kunne jeg næsten hver morgen finde sokker i hundekurven. Men efter jeg fik ham hjem fra Dyrehospitalet, har alt kunne ligge fremme og Kopy tog det ikke. At han nu igen begynder at snuppe mine sokker, tyder jo på, at han er godt på vej til at blive sig selv igen 🙂
P.S. Det der med sokker er min dårlige vane.. jeg ender altid med at skifte strømper 2-3 gange på en dag, men de er aldrig så beskidte, at de fluks ender i vasketøjskurven. De ligger på en stol indtil næste gang jeg vasker… 😮
Skriv et svar