En skylning, tak :-)

Dette kedelige og våde vejr er skyld i, at hundene bliver helt mudret til på gåturen. Når vi er kommet hjem fra turen er det efterhånden fast rutine, at hundene får skyllet benene fri for sand og jord. Da denne nye faste rutine gik op for Kopy, skyndte han at gemme sig og nægtede at komme ud på badeværelset. Næste dag, bandt jeg ham i gangen, så han ikke kunne nå at gemme sig og efter jeg var færdig med at skylle Elliot, blev Kopy lokket ud på badeværelset. Næste dag samme procedure. 3. dag behøvede jeg ikke at binde ham, for han blev i gangen indtil det blev hans tur. Men efterfølgende dag, da jeg gik ud på badeværelset, skyndte Kopy sig med og stillede sig i brusekabinen: jeg er klar til en skylning. Og det har han gjort lige siden 🙂

Kopy står altid helt stille, når man vasker ham, klipper negle, osv., så han er hel fornøjelse at skylle ben på – ikke ligesom Elliot, der hader at få skyllet forben. Når strålen rammer et forben, løfter han det (selv efter 10 år). Og så er det jo lidt sjovt, flere gange at flytte strålen hurtigt fra det ene ben til det andet – så imiterer han Fred Astaire 😀