Igår var jeg til agilitystævne med Enzo, som er Charlotte og Karsten’s hund. Jeg havde kun Kopy med, for vejret var rigtigt dårligt, så Elliot blev passet. Vi fik klemt teltet ind i hjørnet mellem de andre fra klubben og lige ved siden af Charlotte og Karstens telt. Det var Kopy rigtig glad for, da de er Kopy’s aller bedste venner. Charlotte var vores hvalpeinstruktør, Karsten passede Kopy, da han kom hjem fra dyrehospitalet og også i sidste uge, da jeg var i London, passede de Kopy.
Enzo har løbet rigtigt godt i år, og fik igår sin 4. DM udtagelse i spring (ud af 4 løb 🙂 ). Da der var præmieoverrækkelse, kom jeg lige fra cafeteriaet med Kopy i den ene hånd og en bakke pommes frites i den anden. Jeg ser Karsten og giver ham Kopy og går selv til præmieoverrækkelsen. Bagefter kommer Karsten med Kopy – som bare går forbi mig!! Kopy lignede en, der sagde: “jeg kender dig ikke – jeg er Karsten’s hund“. Hold op, hvor blev jeg forbavset, for Kopy imiterer altid en betonklods (lægger sig på jorden og er ikke til at flytte), når andre vil tage ham med. Så, så troløs troede jeg aldrig han ville blive 😉
Skriv et svar