I dag har Border Collie Klubben afholdt udstilling, dogdancing og lydighedsprøver indendørs i Sorø-hallerne. Kopy skulle udstilles i mellem-klasse og deltage i lydighedsprøve klasse 2.
Udstilling startede kl 10 og jeg ankom kl 9, så der var god tid inden Kopy skulle på banen – og godt det samme, for da der lige efter os kom nogle hanhunde ind ad døren, så var der dømt dræberkanin. Jeg fik Kopy tilbage og stillede mig foran ham, og så blev han rolig igen. Jeg benyttede derefter lejligheden til at gå med ham rundt i udstillingsringen. I starten var han helt oppe at køre, men slappede senere hen af og halen kom ned. Men jeg var godt nok nervøs for, hvordan det ville gå til selve udstillingen – ja, jeg var nervøs flere timer før 😉 Så da Emmy tilbød at udstille ham, var jeg hurtig til at sige ja tak 🙂 Emmy tog Kopy og gik ud for at lære ham at kende. Da hun kom ind igen, kommenterede hun hvor nem han er 😀 En bedre præsentation af Kopy er der ikke mange andre end Emmy, der vil kunne gøre – han stod pænt, selv da de to andre hanhunde nærmest var oppe og toppes i ringen! Men det gjorde ham desværre lidt nervøs, men Emmy fik alligevel vist ham pænt frem. Mange af de erfarne udstillere, der sad omkring mig sagde, at der var da ingen tvivl om, at Kopy skulle vinde klassen… men sådan skulle det ikke gå – dommeren brød sig absolut ikke om Kopy og gav ham en 3. præmiering… ja, du læste rigtigt, en 3. præmiering – har man hørt mage – min smukke hund – hvor kunne hun?! 😉
Alle var chokerede over den præmiering og dommeraspiranten spurgte bagefter, om hun måtte se kritikken, for den engelske dommers bedømmelse kom virkelig bag på hende.
Emmy handlede ham virkelig flot, så det var ihvertfald ikke derfor, at Kopy fik en så hård kritik.
Hvad kan man sige til det? ikke ret meget.. og hvad betyder det? ikke ret meget – han er stadig min smukke hund med pæne fødder (dommeren gik meget op i hundenes fødder) 😀
Vi skulle vente i 4 timer inden lydighedsprøven skulle starte. Så Felicia med Zorro (som vandt cert’et) og jeg gik en tur sammen og derefter lagde jeg Kopy i bilen, så han kunne sove lidt.
Jeg henter Kopy mere end en time før vi ifølge tidsplanen skulle ind til fællesdæk, og begynder så småt at pakke mine ting sammen for at flytte dem over i hallen, hvor lydigheden foregår. Men så kommer der nogle farende og spørger om ikke jeg skal op til lydighed, for de venter på mig – det viser sig, at de i den ene lydighedsring er en hel time foran tidsplanen. Vi skulle starte med fællesdæk, så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke havde fået varmet Kopy op.
Kopy ligger helt stille og roligt i de 2 min fællesdæk’en varer, men må lige have en ekstra kommando, for at rejse sig.
Der er så to hunde før det er min tur, så jeg går ud og lufter ham og prøver så at få kontakt med ham – dels med yndlingslegetøjet og dels med lækre guffer (oksesteg). Men det var ikke nemt, for jeg kan bare mærke på ham, at han er meget, meget træt.
Det bliver så vores tur, og vi skal starte med fri ved fod og her starter vi med front mod fremsendingsfeltet og skal gå direkte mod det (lidt tarveligt for os, da Kopy jo hellere end gerne vil i det felt. Så det kræver lidt ekstrakommandoer at få ham med forbi feltet). Derefter bliver vi kommanderet ned i modsatte ende, hvor der var opstillet en ghettoblaster, der spillede temmelig højt, og det fik Kopy til at kigge undrende på den og glemme at følge med mig i omkringvendingen. Det var først i løb, at jeg følte, at jeg havde kontakt med ham.
Næste øvelse er spring – det så jeg frem til, for det er Kopy’s yndlingsøvelse. Så glad stiller jeg mig foran springbrættet og kommanderer Kopy over – men så om ikke bare, at han hopper engang i vejret og stiller sig med hovedet hen over det 😮 Jeg må sige spring igen, og denne gang sætter han en pote på springbrættet og rejser sig op, men stiller sig ned igen.. Jeg må så sige SPRIIING, og Kopy hopper heldigvis over og tilbage igen og sætter sig lige foran mig.. puha… Fremsendingen til feltet laver han rigtigt pænt og kommer fint tilbage, da jeg kalder på ham – i stedet for at sætte sig foran mig, placerer han sig på plads, men jeg kan næsten ikke få ham til at sætte sig (han skulle jo være klar til at løbe ud i feltet endnu engang 😉 ) – så det med at afslutte øvelserne korrekt, skal jeg lige huske at opprioritere.
Apporten går fint, dog plejer jeg til træning og sige noget, idet han tager apporten, og så kommer han fint ind med den, uden at tygge i den. Jeg sagde ingenting i dag, hvilket Kopy tolkede som, at han måtte underholde sig selv med den på vej tilbage – det foregik med at holde hovedet så højt op som muligt med snuden pegende op i vejret – rulle apporten rundt – og forbenene strakte han ret ud og højt op i vejret for hvert skridt han tog (man skulle tro, at jeg har trænet dogdancing tricks med den hund!).
I øvelserne stillingsskift og “indkald fra dæk” fik vi maximum point (dog måtte jeg ty mig til et agility-trick, da jeg ikke havde øvet, at jeg vender mig om igen mod Kopy mens han er på vej hen til mig. Agilitytricket er, at signalere med en lavthængende skulder og dreje kinden ud mod den side, hvor man ønsker hunden – og det virkede heldigvis 🙂 ). I alle andre øvelser fik vi trukket lidt – fra 0,5 til 2,5 point.
Vi opnåede ialt 193,5 point og bestod prøven (som kræver 180 point at bestå) – det kom nu lidt bag på mig, at Kopy blev 4. bedste hund på dagen ud af ca 17 deltagere – og kun lige slået med 0,5 point af Charlotte med Buddy, der velfortjent opnåede 194 point.
Så dagen endte alligevel godt – og det bedste ved det var, at Kopy var fuldstændig ligeglad med at være inde i hallen og at arbejde på gulvtæppe. Og kaste en apport kommer til at larme utroligt meget indendørs, men ingen reaktion fra herren 😀
Der var nu dogdancing i den anden ende hallen, hvor der før havde været udstilling, og vi gik ind og kiggede lidt på det. Gulvtæpperne fra udstillingsringen lå der stadig, så jeg benyttede mig lige af lejligheden til at løbe rundt med Kopy – og gæt hvem der løb som en drøm! 🙂
Skriv et svar