En hund var kommet til skade og jeg fik så tilbuddet om at deltage med Kopy på springteknikkurset afholdt af Vappu Alatalo. Det kunne jeg ikke sige nej til, selvom det så ikke er muligt at nærstudere alle hunde.
Vappu lagde ud med at fortælle om vigtigheden af at hundens springteknik er optimal – og det var virkelig inspirerende.
Vi skulle derefter lade hundene tage et enkelt spring, hvor der var opstillet to pinde (ene ende er placeret på en holder på støtten og den anden på jorden), der ligesom udgjorde et V mod hunden. Og seks fødder fra springet, var der placeret en “speed-bump” – mindede mest om alt af et stykke tagrende, vigtigst var, at den ikke bevæger sig, hvis hunden træder på den. Vi skulle placere hunden lige bag ved speed bump’en.
Dette ene spring afslørede, og hunden brugte forkroppen og hovedet til at løfte sig op over springet eller om den lagde vægten på bagpartiet og brugte kræfterne fra herfra til at sætte af. Noget andet man kan se er, om hunden runder ryggen opad i springet.
Vappu ville gerne se Kopy tage springet flere gange – og hvor der var forskel på højden af overliggeren. Hun stillede sig bag os og studerede Kopy. Kopy’s springteknik var fin – det hun studsede sig over var, at han altid satte sig med vægten lidt skævt fordelt. Men sjovt nok, det havde min lydighedsinstruktør studset over dagen forinden, for Kopy sætter også forbenene skævt, når han sidder på plads.
Næste øvelse vi skulle prøve, var om hunden kunne afstandsbedømme springene og bruge vægten rigtigt. Fem spring på række med en afstand af 6 fødder imellem hvert spring var sat op til dette formål. Denne øvelse var virkelig tydelig (for mig at se), at hundene havde forskellig springteknik. Og om hvor meget de koncentrerede sig om at springe.
Kopy bruger vægten rigtigt og koncentrerer sig om springene, men har lidt travlt – legetøjet lå jo i den anden ende.
Det var dejligt at høre, at ens hund bruger sin krop optimalt – en stor del af den ære, vil jeg tillægge hans kropsbygning (gode vinkler og rigtig proportion: 9 høj og 10 lang), men lidt af æren tror jeg skyldes, at jeg har gjort ham bevidst om, at han har en bagkrop, der også skal bruges – dette har jeg gjort ved dels at lave forskellige tricks og så at han skal balancere på alverdens ting.
Men een ting jeg blev rigtig glad for at høre var, at Vappu mener, at det er unødvendigt at forberede hunden så meget på et spring, at man næsten løber sidelæns ved det, når man skal dreje efter det. Når hunden har lært at springe korrekt, er dette ikke nødvendigt. Og det er jo det, jeg hele tiden har ment 😀
Skriv et svar