I dag var Jan og jeg hos Charlotte og hyrdetræne lidt. Det blev en udfordring over alle forventninger 🙂 Det var svært at få fårene væk fra de andre, og kom de for langt ned i enden på marken, smuttede de over hegnet og ad den anden mark tilbage til stalden.
Jeg trænede det, som jeg lærte på kurset for 1½ uge siden – og hold dog op, hvor det gik godt! Kopy knoklede derudad og holdt en flot afstand til fårene. Tror han endelig er glad for, at vi (måske bare mig 😉 ) har rykket os. Nøj, hvor er det fedt 😀
Dog lidt skår i glæden.. efter en lang lur herhjemme, rejste han sig og gik så ikke rent på venstre forben. Det er ikke første gang det er sket efter vi har hyrdetrænet, så jeg må opvarme ham for lidt eller forkert 🙁
Skriv et svar