Det er så sjovt at studere en unghund og se, hvordan de får flyttet nogle grænser. Der var to ting, som Sookie synes var rigtig farlige – og det var at stå og kigge ned fra bagagerummet af min bil (der er så også meget langt ned) og det andet er min trappe, der er åben.
Jeg har ikke gjort noget forsøg på at få Sookie til at springe ned fra bilen eller gå op og ned ad trappen. Jo længere tid, der går inden hun springer fra den højde eller begynder at gå op og ned ad trapper, des bedre.
Da jeg for en måned siden besøgte Sookie’s opdrætter, Jette & Stig, og skulle til at bære Sookie ned fra bilen, hørte hun Stig’s stemme og sprang selv ned.. så en grænse blev flyttet her 🙂 Men hun bliver nu alligevel båret ned hver gang.
Jeg plejer at bære Sookie op og ned ad trappen, men her for to ugers tid siden, ville hun pludselig selv prøve at gå op ad trappen. Jeg fulgte hende op og hjalp lige et par gange med at huske hende på, at hun også skal flytte bagbenene. Da hun var 2/3 oppe, kiggede hun igennem trappen og fortrød, for der var langt ned. Jeg fik hende til at kigge op og så fortsatte hun op selv. Og nøj, hvor var hun stolt, da hun kom op 🙂
Nu går hun selv stille og roligt op og flytter for- og bagben samtidigt. Hun går dog stadig ikke ned selv. Jeg prøver ikke at animere hende til at overskride den grænse – når hun bliver træt af at blive båret ned, så tager hun jo nok initiativ til selv at gå ned 😉
En tredje udfordring stod pludselig en dag i skoven. Et par mænd havde kørt en lift ind i skoven og var ved at sætte benene ned – det lignede en kæmpe edderkop med viftende ben. Sookie standsede først op og gik i en stor bue udenom den. Men så får hun øje på den ene mand, der står og styrer benene og går hen til ham. Så var liften ikke farlig mere, selvom motoren var tændt og “benene” støjede. Liften stod der en uges tid, og Sookie fandt hurtigt ud af, at den hurtigste vej forbi liften, var under den – så den vej tog hun også selvom motoren var tændt og liften kørte op.
Ja, nogle gange har vi så travlt med at hjælpe vores hunde, men mon ikke vi burde vente og se om hunden bliver moden og modig nok til selv at udforske sine grænser?!
Skriv et svar