Det ser ikke lige ud til, at det renoveringsprojekt, der er igang, hvor jeg bor, får en ende… De skulle have været færdige for et par måneder siden, men tingene tager længere tid end forventet.. det var vist svært at finde kvalificerede håndværkere og få bestilt de rigtige døre og vinduer…
Efter at have haft Sookie med på arbejde det meste af en måned, valgte jeg at lade hende blive hjemme. Mest fordi det er svært efter så lang tid, at vende tilbage til hverdagen.
Jeg arbejdede hjemmefra den første dag om formiddagen, for jeg ville lige se, hvordan Sookie reagerede på larmen. De var igang med at lægge ny isolering på taget. Håndværkerne gik rundt på taget, og det lød som om, der var rotter på loftet 😉 De smed de gamle brædder ned og havde gang i en brænder. Jeg kastede et blik hen på Sookie, men jeg havde heldigvis ikke noget at være bekymret over – hun lå og snorksov med poterne strittende op i vejret 😀
Igår skulle håndværkerne rive listerne af de faste vinduer i stuen med et kojern, og hold dog op, hvor det larmede. Hvad gjorde Sookie? hun satte sig helt hende ved vinduerne og kiggede på håndværkerne brække lister af!
Super dejligt, at jeg ikke har en lydfølsom hund og skulle bekymre sig om larm og nye lyde!
Det er da fantastisk Carina…. Sikke en SUPER hund du har fået dig…
Queeny glæder sig meget til at lege….
God tur til VM
Anja