I dag har Sookie været på udstilling (arrangeret af Border Collie Klubben, som havde inviteret en specialdommer). Jeg har været lidt træt af alt det sand, som Sookie har slæbt med ind, så for en god uges tid siden klippede jeg hårene på hendes ben meget kort (og havde da lige glemt, at hun skulle på udstilling i denne weekend). Sookie er også igang med at fælde, så der er ikke meget pels på den lille hund. Derfor havde jeg ikke de helt store forventninger til resultatet i dag, men hyggelig ville dagen ihvertfald blive og Sookie ville få en masse erfaring i at være inde i en hal med mange hunde, mennesker og lyde.
Sookie blev stillet i unghunde-klassen og der var 7 hunde ialt. Sookie stod så fint, da dommeren kiggede på alle hundene i ringen.
Da det blev Sookie’s tur til at fremvises, ville hun ikke stå, men satte sig ned. Jeg havde de lækreste guffer med, men de var nok lige lidt for lækre, for hun hun satte sig hele tiden ned, da hun regnede med det ville udløse en guf.. Sookie løb rigtigt pænt på gulvtæppet, og kun da jeg kom til at skubbe til hende, mens vi løb, tog hun halen op.
Da jeg igen skulle stille hende op, ville hun ikke stå stille igen (og ved nærmere eftertanke, så stod jeg ikke foran hende som jeg ellers har trænet med hende, men ved siden af hende – hvorfor ved jeg ikke 😉 ).
5 hunde fik bedømmelsen “very good” og Sookie og en anden hund fik bedømmelsen “excellent”. Sookie blev valgt som den bedste, og gik videre til næste afgørelse, som er “bedst i køn”. Da vi alle skulle løbe rundt, løb udstilleren efter mig helt op bag i Sookie. Det fik Sookie til vende sig og hoppe i løb. Vi blev ikke udvalgt som en af de fire bedste.
Næste afgørelse var “bedste junior”, hvor Sookie var oppe imod den bedste junior han. Hannen skulle starte med at løbe først, men den ville ikke rigtigt løbe frem. Dommeren bad mig om at løbe forrest med Sookie, og så løb udstilleren sørme igen op bag i os og nærmest forbi os, med en hund der ikke var koncentreret om det, den var igang med… suk.. Dommeren stopper os og går over mod mig med rosetten for bedste junior. Kun et skridt fra mig, vender han sig pludselig mod den anden udstiller og giver ham rosetten. Så tæt på 🙂 Men det er okay, hvis han var så meget i tvivl, var det jo kun marginalerne, der afgjorde det (kunne for eksempel være “skamferede” ben og ingen pels 😉 )
Efter Sookie var færdig med udstillingen, legede hun med Foxon i hallen. Ham er hun helt vild med – og bruger sit feje trick med at hive ham rundt i halsbåndet 😉
Jeg går ud for at lufte Sookie og møder Felicia og Mads. Sookie og Suomi fik rigtigt fræset rundt.. og så havde jeg ikke en ren hund mere 😉
Der var så mange jeg kendte, så jeg blev hængene der mange timer. Jeg så bl.a. på rally, lydighed og dog dancing. Ved lydighedsringen var der sat bander op. Sookie kunne høre, at der løb en hund rundt på den anden side, så hun hoppede op og kunne lige nå kanten med forbenene og kunne liiige kigge over – ja, så det er ikke så sjovt at være lille 😉
Sookie opdage de fantastiske præmier, der var til udøverne i dog dancing. Ja, hun var simpelthen misundelig over at hun “bare” havde fået et keramikkrus, når man uddelte plysdyr-legetøj i dog dancing ringen.. hun prøvede at snuppe et, men ærgerligt nok for hende, så blev det opdaget 😀
Mens jeg sad og så på dog dancing, var klokken nu blevet mange og Sookie havde ikke hvilet sig i 7 timer, så hun var meget træt. Gulvet var ikke et foretrukkent sted at sove, så hun lå på skødet af mig og snorksov. Ja, så var det pludselig en fordel ikke at være så stor 😉
Stakkels Sookie – ingen plysdyr :o(
Beat siger, at han dansede alt hvad han kunne, men han fik heller ingen plysdyr… Til gengæld fik han en bold til at putte guffere i, så hvis bare den bliver fyldt op tit nok, så klager han ikke!
Tillykke med udstillings-sejren!
Ja, selv tak for legeturen, Sookie, men næste gang tager jeg altså mit fine halsbånd af. Jeg har aldrig mødt en vild tøs som dig, som ville have mig så meget med hjem 😉
Hilsen Foxon