Agilitykursus og -stævne

Kursus

Torsdag og fredag deltog jeg med Sookie på et agilitykursus. Instruktører var norske Thomas Thiesen og Sarah Lorentzen. Helt perfekt at komme på kursus nu, hvor Sookie har sat farten op, for så skal hun ‘handles’ anderledes. Det rigtig gode ved kurset var, at Thomas og Sarah supplerede hinanden godt.. de sagde ihvertfald begge til mig, at jeg skulle komme tættere på springene 😉

Jeg havde mine udfordringer med at komme tæt nok på overliggeren, for det føltes i starten helt forkert.. men lille Sookie kunne jo sagtens smutte imellem forhindring og jeg, så hun ville få en vægring.. fandt så ud af, at Sookie jo ikke behøver så meget plads, og hun sagtens kan tage springet, hvis jeg giver hende bare 40 cm.. Det samme galdte, når jeg skulle lave “plat-tyskeren”..

Vi trænede hos Thomas at sende hunden den lange vej rundt om springstøtterne.. forstået således, at har vi en mølle, så skulle vi sende hunden ud og hente det andet spring og sende hunden rundt om vingen længst væk fra centrum af møllen, og tage springet fra indersiden.. Sookie var bare så sej, så det gjorde hun bare!

Sookie gjorde det faktisk rigtigt godt, og sluttede fredag med at lave temmelig meget sej handling 😀

Stævne

Lørdag eftermiddag havde jeg tilmeldt Sookie til to spring-klasse 1 løb (SP1). Banerne var niveau-mæssigt rigtige klasse 1 baner, hvor det går meget lige ud og kun nogle få fælder.. lidt af en omvæltning at komme fra kurset, hvor handlingen nok svarede til klasse 3 samt have løbet klasse 1 baner til Fionia Cup, hvor niveauet altid er skruet lidt op.

I det første løb var jeg lidt tilbageholdende.. ved ikke lige hvorfor.. tror det var fordi Sookie dagen forinden ikke kunne “huske” at gå rigtigt ind i slalom.. men Sookie er jo så sød, så hun afventer mig.. en enkelt gang får jeg ikke fortalt hende, hvad vej hun skal dreje efter et spring, så hun får vendt forkert, men ellers et okay pænt løb.. altså fejlfrit og placeret som nr 4 i klassen – og Sookie opnåede herved så sin anden oprykningspind i SP1.

Det andet løb var jeg heldig ikke at få en vægring.. jeg var håbløst bagefter og får nok sagt tunnel-kommandoen i et andet tonefald, end jeg plejer (nok lettere forpustet og panikken 😉 ), for Sookie vender sig mod mig og hurtigt får jeg hende i tunnellen.. Men endnu et fejlfrit løb og Sookie vinder klassen – det tredje fejlfrie løb i SP1, og hermed er Sookie rykket op i spring klasse 2 🙂

[youtube

Både på kurset og til stævnet, gik der får på en mark ved siden af.. Sookie havde hurtigt fået færten af dem, og mente absolut, at opvarmningen skulle foregå sammen med fårene 😉