Hvor jeg hyrder, går fårene (som er en flok unge væddere) på en meget stor mark, hvor der går en å igennem – fårene kan komme over åen (hvis de da ikke springer over åen) et smalt sted langs hegnet. På den ene side af marken, er der en vej og det er op ad hegnet til vejen, at fårene kan komme over åen – vejen ligger dog et par meter højere end marken. Ofte når vi træner, stopper bilerne op og pludselig har man fået tilskuere 🙂
I weekenden var jeg ude og hyrde med Sookie. Og jeg ville skille nogle af fårene fra, så jeg havde en mindre flok at træne på. Jeg stod ved det smalle sted, hvor fårene kunne komme over åen. Jeg ville dele dem på den nemme måde; at få fårene til at gå over på den anden mark – og så sende Sookie rundt til åen og stoppe en lille flok i at gå over.. det lykkedes ikke helt denne gang, så jeg valgte at dele dem på den “rigtige” måde.
Mens jeg får placeret Sookie, hvor hun skulle og får lavet en åbning mellem fårene (få lavet en lille afstand mellem fårene), har to ældre mænd stillet sig ved hegnet ved vejen og to biler havde holdt ind til siden. Jeg kalder Sookie ind til mig, men fårene fik samlet sig i en gruppe igen.. jeg får igen lavet en åbning og denne gang lykkedes delingen helt perfekt 😀
Mens jeg får kommanderet Sookie til at flytte den ene gruppe får væk fra den anden gruppe, råber en af mændene til mig: “Har du nu fået skilt fårene fra bukkene?” …og pludselig blev træningen meget sjovere 😉
Det var da en sød lille historie fra hverdagen.