I weekenden var vi til agility-stævne i Albertslund.. lad mig bare være helt ærlig og sige: det kunne ikke blive meget værre 😉 Ikke at jeg skal give min snotnæse og hovedpine hele skylden for de temmelig dårlige løb, men det gjorde en hel del ved koncentrationen…
Det var første gang Sookie skulle stille op i de åbne klasser, og jeg tænkte flere gange: nøj, det er højt/langt – vi plejer kun at springe på 55 cm højde til træning og flyvet er ikke på max længde. Men Sookie klarede det helt fint – hun rev kun to pinde ned i de 6 løb, den sidste pind i en klasse, og en hvor jeg fik kaldt lige lidt overentusiatisk på hende 😉
Sookie var bare på – og havde til lejligheden fundet et ekstra gear frem – sammen med en ekstra portion selvstændighed og mit snottede hoved var det jo en herlig cocktail 😀 Flere af løbene gik helt op i hat og briller – idet Sookie løb hurtigere end hun plejer og min reaktionstid var langsommere end den plejer, var jeg ikke der, hvor jeg troede jeg kunne være.. og nu ventede Sookie ikke på at få at vide, hvad hun skulle, men fortsatte afsted til det hun mente, jeg ville vise hende 😉
I et af løbene laver Sookie slalomfejl.. jeg retter den, men hun løber ud af anden-sidste port (som rigtigt mange hunde gjorde).. jeg vælger at tage hele slalom om, men løber forkert ind..i næste forsøg laver hun fejl midt i og jeg tager den om endnu engang – denne gang tager hun slalom helt rigtigt – og fik selvfølgelig masser verbal ros. Sookie er lynende intelligent – og jeg ville bare ikke have, at hun skulle få den ide, at hun ikke behøver tage slalom rigtigt. Jeg er glad for, at jeg “spildte” et løb på det, for i alle de andre løb, tog hun bare slalom i flot stil.
I den aller sidste klasse – SP2, løb hun forbi forhindring nr 2 og var lige ved at tage den tredje forhindring. Jeg får hende stoppet og jeg går tilbage til forhindring nr 2 og får hende til at tage den og derefter fortsætter vi rundt. Resten af banen går fint, men får dog her kaldt, så hun river ned og hun vælter flyv’et, da jeg skifter bag (ja, det er en ting, jeg har glemt at træne).
Det var en rigtig sjov ræser bane, hvor man lige skulle have fat i hunden nogle steder – og mange hunde kom fejlfrit igennem. Sookie’s tid var knap 5 sekunder langsommere end den hurtigste hund – med den vægring og vi går stille og roligt tilbage til den forhindring, som hun vægrede ved, så er der da gået 5 sekunder med det – så det ser ud til, at hun vil kunne følge med de hurtige hunde 😀
Nu håber jeg så bare, at hun også kan finde det gear frem til træningen, så jeg kan få øvet mig i at ‘handle’ hende med den fart og store selvstændighed – ellers bliver der nok nogle flere stævner, hvor vi inkasserer disk’er på stribe 😉
Skriv et svar