Alle mine bloglæsere ønskes et godt og lykkebringende Nytår!
Godt Nytår til alle jer - ønskes I af Team Aikandi
Jeg tror der må være noget galt med min 2010 kalender, for dette år har da bare været meget kortere end alle de tidligere 😉
Det har været et travlt arbejdsår og jeg har også rejst en del. Det giver jo nogle afbræk i træningen, men det har heldigvis ikke betydet noget for Sookie – kun for mig, der skulle huske, hvor vi var kommet til i træningen 😉
Agility
I år debuterede Sookie til stævner i agility. Jeg må sige, at det er gået over al forventning – kun en uge inden Fionia Cup prøvede Sookie for første gang at løbe en hel bane. Til Fionia Cup rykkede Sookie op i agility klasse 2 – på kun 5 løb – og Sookie fik en oprykningspind i spring klasse 1. To uger senere tilmeldte jeg Sookie til to spring klasse 1 løb – hun løb begge fejlfrit og rykkede op i spring klasse 2. Altså på kun 3 uger rykkede Sookie op i begge klasser. Vildt!! 😀
Sookie er i mellemtiden blevet mere tændt på at løbe og også en del mere selvstændig – så nu skal vi lige have fundet hinanden igen. Sookie kan en hel del svær handling – men jeg skal have hende lært at komme tættere rundt om springstøtterne, når hun skal lave en 180° vending.
Jeg har forsøgt mig med flere andre indlæringsmetoder – nogle med større succes end andre. Jeg plejer at lære mine hunde slalom ved allé metoden, men valgte at prøve 2×2 metoden. Sookie lærte slalom hurtigt, men hun er ikke så hurtig i slalom og har heller ikke en så god rytme, hvad både Elliot og Kopy havde – til gengæld er hun sej til de svære indgange. Hun er heller ikke så selvstændig i slalom som de to andre var – rytme og selvstændighed er jo grundlaget for en hurtig slalom, så det arbejdes der på nu.
Jeg valgte at Sookie skulle have løbefelt på A’et. Rachel Sanders indlæringsmetode ser ud til at have været den rette metode for os. Det glipper dog med de rigtige antal skridt, når Sookie finder på at springe langt over toppen og kun rammer med et skridt på nedgangsfeltet – hun får dog feltet alligevel de fleste gange, men ikke lige den ønskede adfærd. Jeg er rigtig glad for, at jeg prøvede mig frem og lærte Sookie løbefelt på A’et – det er bare så meget lettere at løbe agility, når jeg bare kan give en “op” kommando, og så vide, at lige meget hvad jeg laver eller hvor jeg er, så tager hun forhindringen korrekt.
Balancebommen blev til et let stop-felt, hvor Sookie bare skal markere feltet og løbe videre. Men efter at have løbefelt på A’et, så er det svært for mig at få vedligeholdt den ønskede adfærd på balancen. Det er jo meget lettere bare at fortælle hunden, at den skal løbe op på A’et og så finder hunden selv ud af at forcere forhindringen korrekt uanset hvad jeg gør end at have øje på, hvornår hunden er på det rette sted på balancen og afgive kommando for at røre feltet. Så derfor vil jeg nu lære Sookie løbefelt på balancen også. Jeg har bestilt en balancebom, så jeg glæder mig til den kommer og vi kan komme igang med træningen 🙂
Hyrdetræning
Sidste efterår blev Sookie så god, at hun kunne komme på løse får. Men jeg havde ikke et sted at træne – og det blev vinter – så jeg fik ikke trænet mere. I påsken fik jeg mulighed for at komme på kursus ved Angie Driscoll. Jeg havde ikke de helt store forventninger til os, men Sookie er bare så dygtig, så jeg fik mig en rigtig øjenåbner 🙂
Jeg har så sidenhen fundet et sted, hvor jeg kan træne fast – og træne hvornår det passer mig. Så bedre kan det ikke blive. Sookie holder en naturlig afstand til fårene, så det er ret så afslappende at træne hende, da jeg ikke skal være nervøs for, at hun kommer tæt på fårene, som ender i “fåre-bowling”.
Det er fedt bare at stå så cool og sende sin hund ud og hente fårene, og så se Sookie løbe ud i en fin stor bue, som hun skal 😀 Så er det bare, at hun ikke rigtigt kan høre, når der er får imellem os og hun driver dem hen til mig – ulden må åbenbart absorbere min “lie down” kommando 😉
Jeg er blevet bedre til at “læse” fårene, og når det lykkedes mig at kigge på fårene og ikke Sookie, så kan jeg få hende til at lave nogle flotte fradrivninger. Jeg øver nu mere og mere afstand, og det går rigtigt fint. Jeg er jo ikke altid en så tålmodig sjæl, så når vi har trænet et par gange, så synes jeg jo, at vi burde kunne klare fradrivninger på 100 meters afstand 😉
Jeg har nu fået en fløjte, så Sookie kan høre kommandoerne på lang afstand – især hvis det blæser kan det være svært for hundene at høre en. Ja, indrømmet – det var ikke let at få en lyd ud af fløjten – det tog timer af øvelse, og også en god portion spyt og savl og larm, inden det lykkedes at kunne ramme de samme toner 😀
Elliot
Elliot var på besøg i nogle måneder, da min mor var blevet opereret. Det var nu rigtigt dejligt at have den gamle hund hjemme igen. Elliot er enorm glad for Sookie, og hun kunne endda få lov at ligge op ad ham/på ham. Elliot er blevet lidt døv og kan ikke høre, når de andre hunde knurrer – så det har givet lidt uheldige reaktioner – men også heldige, da han jo så i hans adfærd ignorerer de kamplystne hunde. Elliot er nu hjemme hos min mor igen. Der stortrives han. Så selv om jeg savner ham, så ved jeg han har det rigtigt godt hos min mor – og min mor kan tilbyde ham en bedre pensionist-tilværelse end jeg kan. Når det gælder Elliot, hverken kan eller vil jeg være egoistisk – så han skal bare have det bedst mulige liv (og det er lige nu hos min mor).
Og 2011?
Taget i betragtning, at jeg i år har været en del ud og rejse og arbejdet en del – så synes jeg egentlig, at jeg er kommet ret langt med Sookie. Hun er bare fantastisk at arbejde med, så det er altid en fornøjelse at træne med hende – og ofte tager jeg hjem fra træningen med armene i vejret 🙂
I 2011 arbejder jeg videre fra, hvor vi er kommet til. Jeg plejer aldrig at sætte dato for, hvornår jeg skal nå noget – det får mig bare til at acceptere en lettere uønsket adfærd for at nå deadline. Derfor beslutter jeg mig for, hvad det er, jeg vil lære hunden – og får trænet den ønskede adfærd uden kompromis. Selvom jeg godt kan være lidt utålmodig, så ved jeg, at det tager den tid, det tager at nå et godt resultat 🙂
Men vigtigst af alt for mig – det skal altid være sjovt at træne, derfor mit motto: second to none at having fun 🙂
Skriv et svar