Sookie er jo en meget energisk hund, der spæner afsted og går ikke af vejen for at tumle med de store hunde – og så er hun tændt på agilityen og giver den nu fuld spade på banen – så derfor bliver hun tjekket igennem ca en gang om året.
Jeg får Sookie tjekket af Sidsel Sommer – Sidsel er meget erfaren og har en holistisk indgangsvinkel, som jeg er tilhænger af (hvis man ikke finder årsagen, kan man ende med at hunden skal “rettes” af en kiroprakter jævnligt).
Som altid, kan man stirre sig blind og det troede jeg også, at jeg havde gjort – Sookie strak ikke bagbenene så langt tilbage og jeg tænkte, at Sookie nok trængte til en gange massage mere.. men det viste sig, at jeg ikke var helt galt på den (dog var jeg galt på den omkring hvad det var 😉 ) – Sookie havde lidt i venstre bagbens fodled (som sikker skyldes hun er gledet i sneen/isen eller i sandet i ridehuset), og lidt i venstre side/lunge og så en nakkehvirvel..
Det kan måske godt lyde af meget, men det var det ikke – fodledet havde dog generet lidt – for efterfølgende havde Sookie en fin fjedrende gang.. så den fjedrende gang er tilføjet listen af ting, jeg vil holde øje med i fremtiden. Well, jeg er absolut ikke hypokondor, men bare lidt årvågen 😉
Synes bestemt ikke der er noget hypokonderagtig i at give sin hund et rutinemæssigt check-up. Det er jo vores ansvar at de er fit for fight specielt når vi bruger dem til en kropsbelastende sport. Godt at høre det kun var småting der skulle rettes 🙂