Som jeg skrev i sidste indlæg, var jeg ikke sikker på, at den indlæringsmetode jeg brugte til løbefelt på balancebommen, passer til mig.. løbefelter er jo basalt set “kun” at få indlært hunden et løbemønster over forhindringen.. for at få indlært et løbemønster, kræver det mange gentagelser og der er ikke et target eller andet til at hjælpe hunden til at forstå det løbemønster, man ønsker.. derfor er jeg ikke helt tilhænger af metoden, da man ikke kan korrigere hunden, når den springer og ikke løber over feltet (og altså være sikker på, at den forstår, hvad den bliver korrigeret for).
Så derfor har jeg nu introduceret feltet/box’en til indlæringen af løbefelt på balancen. Sookie kender allerede feltet/boxen fra træningen af løbefelt på A’et. Så jeg har de sidste to træningsgange startet træningen med, at Sookie springer igennem boxen – springer hun over den, bliver hun korrigeret og der bliver ikke leget med legetøjet. Herved er jeg sikker på, at hun ved, hvad det er, jeg vil have hende til.
Derefter har jeg lagt boxen om feltet på balancen og haft Sookie til at stå ved siden af – og herefter give hende kommandoen for at springe igennem boxen på balancen. Herved har jeg fået sammensat billedet af balancen og boxen. Først herefter, har jeg startet den reelle træning af løbefeltet.
At introducere boxen i træningen er en succes – Sookie springer nu sjældent over feltet – som hun gjorde 3-4 gange på videoen i sidste indlæg. I dag trænede jeg fire pas, hvor Sookie løb over hele balancen 6-8 gange i hvert pas. Sookie sprang ialt 3 gange af ca 30 gange – en gang, da hun tyvstartede og derfor havde rettet fokus mod mig, og to gange da jeg løb for tæt på hende – jeg løb ½ meter fra balancen og vi var begge ved feltet på samme tid. Det er helt okay, for det er meget naturligt, at hunde kræver mere plads under indlæring.
Balancebommen er nu hævet 30 cm over jorden. Jeg havde regnet med, at det ville tage mindst en måneds træning før jeg skulle overveje at hæve balancen – men takket være boxen, går det hurtigt fremad 😀
Fantastik du vil afprøve den ide. Den eneste ulempe jeg kan komme på er, at balance bommene kan variere i længde rundt omkring i landet. Hvis man kun bruger den samme balance bom til indlæring får man måske lært hunden et specifikt løbemønster lige som på A-brættet. Hvis man så kommer til en længere/kortere balance til et stævne, så kan det godt være at hunden generaliserer over løbemønsteret og ikke det at ramme et bestemt punkt. Tænker bare at man skal være sikker på at hunden har forståelse for at forlænge eller forkorte sine skridt for at ramme boksen.
Nå men bare lige en strøtanke herfra – glæder mig til at se resultatet 😉
Absolut en god pointe, Rikke! Og udover den forskellige længde af balancen, kommer også de forskellige typer overflader.. Sookie indlærer løbefelt på en balancebom med gummibelægning, hvor hun står godt fast og der er god stødabsorbering.. så hvordan det går, når hun skal løbe over en hård sandbehandlet overflade, må tiden vise 🙂