Agilitystævne i Albertslund og Hillerød

De to sidste weekender har vi været afsted til agilitystævne i henholdsvis Albertslund og Hillerød. Der er stadig lang vej endnu før Sookie’s løbefelt på balancen er helt på plads, så derfor har jeg kun tilmeldt hende i få agility-klasser.

Albertslund

Jeg havde kun tilmeldt Sookie om lørdagen, hvor hun skulle løbe AG2, Spring Åben (SPÅ) og 2 x SP2. Vi lagde ud med AG2 løbet – og hvis det var muligt at blive nedklasset, så var vi blevet det af dette løb 😀 Pånær en sekvens på 5 forhindringer, gik alt bare galt – værringer, nedrivninger, forhindringsfejl – så det endte med, at jeg bare begyndte at grine inde på banen, for grimmere agility er svær at levere 😉 Og hvorfor det gik så galt, skyldes Sookie synes hun skulle løbe stærkere end nogensinde før 😮

Næste løb var SPÅ, hvor der var små 50 i klassen. Det hele bare kørte – Sookie fræsede afsted og denne gang lykkedes det mig at ‘handle’ hende præcist! Alt gik godt indtil sidste forhindring, hvor Sookie løber forbi, da der ligger noget legetøj – note til mig selv: husk at træne, at der ligger legetøj på banen 😉 Jeg var bare super glad for vores løb – kunne ikke ærgre mig over det, selvom jeg bagefter fik at vide, at Sookie havde vundet, hvis hun havde taget springet.

Første SP2 havde vi igen lidt miskommunikation på banen og det resulterede i nedrivninger og slalom-fejl. Andet SP2 løb gik bare rigtigt godt, men jeg vist Sookie for sent, at hun skulle tage et spring, så vi får en værring.

Hillerød

Jeg havde kun tilmeldt Sookie til 2 løb hver dag. Lørdag løb vi først SPå. Jeg får vist Sookie lidt sent, at hun skal tage et spring og derfor får hun en nedrivning. På hjemturen får jeg ikke vist hende ordentligt, at hun skulle tage et spring, så hun bliver i tvivl og cirkler lige rundt og kom helt ned i fart. Til min store overraskelse opdager jeg, at Sookie kun havde løbet 2 sek langsommere end den vindende hund 😮

Næste løb er AG2. Jeg havde besluttet mig for bare at løbe forbi balancen og så satse på, at Sookie troede hun skulle have springet lige fremme – hun har nemlig kun lært at løbe lige frem efter balancen 😉 Taktikken lykkedes: Sookie fik et fint felt 😀 Da vi når vippen, undrer jeg mig over, at dommeren står så langt væk og tror at jeg havde løbet fejl bane, men tænker så, at det ved Sookie ikke, så jeg fortsætter bare med at løbe. Men sørme om Sookie ikke vinder klassen med et helt sekund! Hold op, hvor er jeg bare stolt af den lille hund 😀 Og her er løbet:

[youtube

Jeg beslutter mig for at efteranmelde til AG2 søndag.. hmm, det løb blev ikke lige en gentagelse af lørdagens flotte løb 😉 Næste løb var SPÅ – Sookie når at få taget en forkert forhindring (hjulet – og derefter tunnellen ;-)) efter 4. forhindring, men jeg kan absolut ikke ærgre mig over sådan noget, så jeg løber bare videre som om intet var hændt – og hold dog op, hvor Sookie bare løb resten flot – et kanon løb, hvor jeg fik afprøvet noget handling og det sad bare lige i skabet 😀

Sidste løb var SP2. Selvom det var sidst på dagen og anden-dagen, så spænede Sookie afsted. Jeg får overhandlet hende et sted, så hun får en stor bue og får givet hende en “fremad” kommando i stedet for “drej”, så hun er lige ved at tage et forkert spring – får reddet den i sidste øjeblik, men det betød at Sookie næsten stod stille, da hun skulle tage flyv’et – men det klarede hun og hun var fejlfri. Og sørme om hun ikke vandt klassen 😀

[youtube