Sookie er begyndt at strække mere ud, når hun løber over balancen – så nu rammer hun praktisk talt altid med bagbenene 20 cm nede på feltet på de lange balancebomme 😀 MBS har en rigtig lang balancebom, og her ramte hun hver eneste gang, når jeg løb i fuld speed (ja, nu skal I ikke lige forestille jer en Usain Bolt fart ;-)) – men satte jeg farten ned, regnede Sookie med, at hun skulle dreje, og tog derfor farten lidt af og sprang ned til siden.
Så vi er langt fra færdige med at træne løbefelter på balancen, men jeg er positiv over, at statistikken for at få feltet på alle længder balancebomme nu er så høj. Det var nemlig mit første mål 🙂 Næste bliver at lære Sookie, at hun skal gøre balancen færdig, selvom jeg er langt bagude, løber til siden eller tager farten ned.
Sookie’s løbefelt på A’et er blevet helt suverænt – hun tager 2 skridt ned ad planken og får altid 4 poter på feltet. Dog kan hun, hvis hun er helt tændt, nøjes med et skridt – og her lander hun også med 4 poter på feltet 😮 Men selvom det er hurtigere, at hun kun tager et skridt på nedgangen, så vil jeg have, at hun tager to skridt (det er stadig meget hurtigere end et fuldt stop). Grunden er, at det stadig kun er få klubber, der har gummibelægning på forhindringerne – og derfor absolut ingenstødabsorbering – og desuden er tværlisterne så af træ, som ikke er eftergivende, hvis hunden skulle ramme med tæerne (på billedet ovenfor træder Sookie på en tværliste).
Grunden til, at jeg er blevet opmærksom på tværlisterne er, at Elliot fik gigt i forpoterne – resten af kroppen fejlede absolut intet. Og efterfølgende har jeg hørt at flere af de gamle agilityhunde, har fået gigt i poterne. Det behøver jo ikke kun at være fra tværlister, men de bærer nok en stor andel.
Det legetøj, som er bedst at bruge, når jeg træner løbefelter er en bold, der kan pive – Sookie elsker den 😀 Selvom jeg burde tage et spejdermærke i at kaste en bold, så er det bedst med noget legetøj, der kan kastes end et trækketov, der ligger på jorden.
Skriv et svar