I dag har vi været på hyrdekursus på Radstedlund, hvor Jette Friis-Jensen underviste. Jeg trænede først fradrivning og “cykelhjul” med Sookie – i fradrivningen lykkedes det at få Sookie til at drive fårene på en længere afstand fra mig end jeg har kunnet før 😀 Cykelhjulet gik okay, men det skal der trænes mere på – især når hun er ude på lang afstand, for hun kan finde på at skære lidt ind, dvs hun ikke holder samme afstand rundt.
Jette spurgte mig, hvornår jeg har besluttet mig for at gå op til en hyrdeprøve 😮 Mange af tingene er på plads, men jeg har ikke trænet “Pen” med Sookie (pen er en fangefold på 2x3m, hvor fårene skal ind i) – det er ikke det letteste af få fårene i Pen’en og det kræver en hvis tålmodighed 😉
Så jeg fik sat en fangefold op, og kunne få trænet på den. Ja, det gik ikke i første forsøg, at få fårene i folden.. det ene får ville bare ikke ind.. adskillige forsøg skulle der til 😉 Det endte med, at jeg stod og pustede det ene får i næsen, for at få den til at gå ind i folden 😀 Uha, sikke en følelse at lukke lågen til folden, som fårene er inde i 😉
I pausen prøvede Vini at komme på en stor rund fangefold (lavet af trådhegn). Vini viste interesse for dem, men skulle så lige ud og checke noget i græsset (læs: fårelort). Jeg gik ind til fårene, og fik mere gang i dem – og så var Vini’s interesse absolut vakt! Hun løb rundt langs hegnet og når hun var i balance, lissom forsvandt benene under hende og der lå hun så (troede ikke sådan en chubby puppy vil kunne bevæge sig så hurtigt 😉 ). Med det samme jeg flyttede fårene, løb hun om i balance igen – juhuuu, så sej den hvalp er 😀
Så glad jeg var, da jeg kørte hjem fra et super duper kursus!
Skriv et svar