I dag har vi været til Border Collie Klubbens Klubmesterskab. Kopy skulle udstilles og op i lydighedsklasse 1 (LP1).
Kopy skulle udstilles i unghundeklassen og jeg opdager til min glæde, at jeg skal løbe aller sidst – for så er der ingen, der kan løbe op tæt på en. Men desværre stod en unghund med et meget kedeligt temperament foran os, og da vi løb rundt i ringen alle sammen, holdte jeg med vilje 4-5m afstand. Men hunden vendte sig om flere gange og jeg holdte så større afstand, men ikke nok for hunden foran, for den vendte sig pludseligt helt om og lavede et udfald mod os. Øv øv, for det fik Kopy helt op på tæerne. Dommeren strøer om sig med blå bånd ud og vi står så kun to tilbage, der fik et rødt bånd (1. præmiering). Kopy var stadig lidt meget oppe at køre, så han holdt halen højt og havde travlt med at holde øje med alle de andre hunde på sidelinien. Dog stiller han sig virkelig smukt op, da dommeren skulle se på ham. Dommeren synes Kopy var den smukkeste af dem alle, så han vandt unghundeklassen og fik et SL (særdeles lovende) 😀
Vi var forsinket i udstillingsringen og de var foran i lydighedsringen, så jeg nåede kun lige ud af udstillingsringen førend jeg fik at vide, at jeg skulle komme til lydighedsringen. Så der var ikke meget tid til at få varmet op og få kontakt. Jeg leger lige kort med Kopy og går så ind i LP ringen.
Vi starter med tandvisning, som bare går fint. Så skulle vi gå lineføring; Kopy hænger lidt i starten, men går så flot, indtil vi drejer op mod udstillingsringen og får øje på hundene, der løber rundt, så han fortsætter lige ud, da vi skulle lave omkringvending. I løb følger han fint med, men da vi skulle lave omkringvendingen, fortsætter han lige frem og hen til et markeringsmærke af plastik, formet som et flag og bider i det… hmm.. men to-skridts-øvelserne er flotte. Resten af øvelserne går rigtigt fint, der er kun en enkelt lille skævsidning i indkald og et par ekstra plads-kommandoer i næseprøve og fælles dæk. Så vi opnår ialt 171,5 point ud af 180 mulige (der skal 150 til at bestå). Og ikke nok med, at Kopy består prøven, han bliver også klubmester i LP1 😀
Sikke en fantastisk dag — jeg burde vist have spillet Lotto i dag 😉
… og lige et stort tak til Johanna, der fik rettet på min katastrofale klipning af Kopy’s poter og til de søde mennesker på ringsiden, der kom med gode råd 🙂
Jamen stort tillykke og vov fra Basil!!! Det lyder som en rigtig god dag. Det kan vist ikke være meget bedre i sin debut!
HEY hvor er det bare SÅ FLOT!!!
Super mange gange stort til lykke med de flotte resultater. Både i LP1 og unghundeudstilling. Altså, hvad skal det dog ikke ende med? hi hi.
STORT JYDEKRAM fra Lone