Elliot har opnået 3 championtitler i lydighed, Årsstævnevinder i Border Collie Klubben og Kredsmester
SELPCH 2003
En dag fik jeg et skørt indfald: hvorfor ikke tage til lydighedsstævne i Sverige? Jeg fandt så ud af, at det var muligt at tilmelde sig et aftenstævne i Helsingborg. Det lykkedes mig at overtale Lis med Sody til at tage med. Der var 4 uger til stævnet, så jeg tænkte, at det var da god tid til at få trænet lidt. Men det gik pludselig op for mig, at der ændret lidt i programmet siden jeg sidst havde været til prøve (bl.a. bånd rundt om feltet). Og selvfølgelig gik det sådan, at jeg kun kom ud at træne tre gange inden stævnet.
Da vi ankom til stævnepladsen blev jeg temmelig overrasket: der var opsat hele seks baner, og de var alle i brug! Og endnu mere overrasket blev jeg, da vi alle skulle stille os op på række til fælles sit, da en corgi kom ind på banen. De første øvelser gik fint, men det skinnede lidt igennem, at vi ikke havde fået trænet så meget.
Da vi skulle lave fremsending, stod jeg og kiggede lidt på agility forhindringerne, som var linet op langs den ene side af ringen. Imellem keglen og feltet stod slalom-forhindringen, men jeg regnede bestemt ikke med, at Elliot ville søge den, da han normalt ikke plejer at søge så langt væk fra mig. Jeg sender Elliot ud til keglen, og da jeg sender ham videre ud til feltet, får han øje på slalom, og løber ud mod den. Men halvvejs henne ved forhindringen, laver Elliot sine berømte harre-hop, da det går op for ham, at det ikke var det han skulle. Han får heldigvis øje på feltet, og løber derhen. Jeg kommanderer ‘dæk’, men han var udenfor feltet — og heldigvis hørte han ikke efter, men gloede bare på mig. Jeg får ham herefter korrigeret ind i feltet. Dommeren ligner et stort spørgsmålstegn og kigger spørgende hen på mig. Jeg forklarer hende, at Elliot mest af alt løber agility. Det må have været derfor hun gav os et 8-tal for den præstation, selvom hun ikke er kendt for at være gavmild med pointene.
Resten af øvelserne klarer vi os igennem, og det lykkedes endda at score flere 10-taller. Ialt opnåede vi 278,5 point, hvilket er nok til en 1. præmiering – og titlen Svensk Lydigheds Champion var hjemme. Vi blev dog kun nummer 2 på dagen — vi blev slået af corgien (302 point)!!!
DKELCH 2002
Elliot arbejder meget præcist og energisk og udviser stor glæde ved at udføre lydighedsøvelserne. Derfor var næste mål Elite Lydigheds Championatet, da Lydigheds Championatet var i hus. I år 2000 stiller vi op i elite klassen i Køge. Jeg havde ikke helt styr på programmet, og regnede derfor med, at jeg kunne se et par af de andre inden det blev min tur. Men ak, sådan skulle det ikke gå; jeg trak selvfølgelig nr 1 (startrækkefølgen afgøres vha lodtrækning). Under fælles dæk (hundene ligger på en række og førerne går i skjul), forklarede Annette med Devin mig øvelserne. Alt gik over al forventning: Elliot opnåede ialt 282,5 point og kvalificerede sig til DM.
Men træerne voksede ikke ind i himlen. De næste 4 gange vi stillede op i Elite klassen rakte det kun til 2. præmieringer. Pga disse resultater og en stigende interesse for agilityen, gik der 2 år inden vi igen stillede op.
Næste gang vi stillede op, var til Border Collie Klubbens Årsstævne den 28. juli 2000 i Rødovre. Det var en meget, meget varm dag, og det kunne mærkes på hundene. Godt kølet af inden vi gik i ringen, lykkedes det os at gennemføre alle øvelser og herved opnå 279,5 point. Det rakte til en 1. præmiering samt til at blive Årsstævnevinder 🙂
To måneder efter stiller vi op igen, og opnår denne dag 292,5 point. Titlen er herved opnået. Men på grund af de stigende antal agility konkurrencer vi deltager i, bliver lydigheden nu lagt på hylden…
DKLPCH 1999
Klasse 1 bestod Elliot på sin 1-års fødselsdag. Et par måneder senere, bestod Elliot også klasse 2. Da Elliot var 2 år stillede vi for første gang op i klasse 3. I Slagelse den 13. september 1998 bestod Elliot klasse 3 med 188 point. Græsset var ikke blevet slået, så felterne (bånd bestående af 2*3 felter) forsvandt helt i græsset. Jeg kunne ikke se feltet han skulle ind i (det forreste midterste), så jeg måtte bare tro på, at Elliot havde styr på det. At Elliot overhovedet fandt derud, er mig den dag i dag en gåde.
6 dage efter, ved et DKK international stævne i Brøndby den 19. september, består Elliot igen klasse 3 med 185 point. Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, da lydighedsringene lå tæt op ad hinanden, samt lige ved agility banerne. Men Elliot koncentrerede sig om det han skulle — i hvertfald så længe han var inde i ringen. Den sidste 1. præmiering i klasse 3 fik Elliot den 18. april 1999 igen i Slagelse, hvor Elliot opnåede 194 point. Det var sidste gang Gerda Kirk Andersen skulle dømme lydighed inden hun indstillede karrieren, så hun var meget glad for, at en hund opnåede et championat den dag 🙂
Kredsmesterskab og DM
I 1998 stiller vi op til Kredsmesterskab i Lindevangsparken i klasse 2. Vi bliver nr 2 på dagen. Reglerne dengang var, at de to bedste fra hver kreds, kvalificerede sig til Kreds Danmarksmesterskaberne.
Kreds DM foregik på Fyn senere på året. Elliot var knap 1 ½ år på det tidspunkt, og kunne have svært ved at koncentrere sig, hvis der foregik meget omkring ham. Da vi ankom til stedet, opdagede jeg til min gru, at lydigheds ringene var linet op på linie, hvor klasse 1 var i den første ring, klasse 2 i den efterfølgende, klasse 3 ved siden af og i sidste ring var elite klassen.
Vi skulle ind efter kredsnummer og efter den placering vi fik, da vi kvalificerede os. Da jeg er bosat i Kreds 1, skulle vores kreds lægge ud, og her var jeg så glad for, at jeg ikke havde vundet kredsmesterskabet, for så skulle jeg starte som den allerførste 🙂
Da det bliver vores tur, synes jeg, at jeg har svært ved at få kontakt med Elliot, da han var på udkig efter potentielle legekammerater. Elliot har altid lavet en rigtig flot lineføring og fri ved fod, men jeg synes han kunne have gjort det bedre den dag. Da vi nåede til stå-øvelsen, skulle de i klasse 3 ringen ved siden af, lave fælles dæk. Da dommeren bad dem dække deres hunde af, lød der flere højlydte brøl af kommandoen “dæk”. Jeg lukkede øjnene, og var sikker på, at Elliot havde smidt sig ned i bare forskrækkelse. Jeg åbnede forsigtigt det ene øje, og så, at han stadig stod op helt upårørt over de meget kraftfulde kommandoer, der havde lydt.
Selvom jeg havde synes, at Elliot kunne have lavet sin lineføring og fri ved fod bedre, så havde han alligevel opnået max point i denne øvelse, det havde han faktisk i samtlige øvelser pånær indkald, hvor han løb i en stor bue ind til mig (og det blev han trukket 1 poin for). Vi opnåede således 149 point af 150, så jeg var temmelig stolt af ham. Der var dog en flatcoated retriever, som lavede et fantastisk program og opnåede max point, så vi blev “kun” nr 2 på dagen!
I foråret 1999 stiller igen op til Kredsmesterskab i Lindevangsparken, denne gang i klasse 3. Vi vinder kredsmesterskabet med 197 point af 200 (det var bare lige en enkelt ekstra-kommando i en øvelse). Vi kvalificerede os til Kreds DM igen det år, men vi stillede ikke op, da jeg det efterår var 3 måneder i San Francisco.
Som nævnt tidligere, kvalificerede vi os til Kreds DM i Elite klassen i Køge i år 2000. Til Kreds DM lægger Elliot sig ned i sit øvelsen, og vi får 0 point for øvelsen. Mange af de andre øvelser går fint, så vi opnår alligevel ialt 244,5 point, selvom vi mistede 30 point pga sit øvelsen. Det blev til en sammelagt 9. plads på dagen, hvilket jeg synes var meget flot, da Elliot er helt ny i klassen, og er oppe imod garvede hunde og hundeførere.
Border Collie Klubben
I 1998 blev vi af Border Collie Klubben udnævnt som Årets LP2 Hund på baggrund af de 149 point vi opnåede til Kreds DM.
Til Border Collie Klubbens Årsstævne den 28. juli 2002 i Rødovre, vandt Elliot Elite klassen ved at opnå 279,5 point og blev herved Årsstævnevinder.