25. maj 1989 ~ september 2002
Basil var min første hund, som jeg fik som teenager. Basil var en shetland sheepdog og han blev 13 år gammel.
Jeg trænede lydighed med Basil i DCH og han var utrolig lærenem. Basil elskede rondering og scorede altid top-karakterer i den øvelse, men spor fik han aldrig lært.. Så da han rykkede op i B-klassen, havde vi store udfordringer med sporet. I mellemtiden var jeg startet på at løbe agility med Basil, og han opfattede tingene lynhurtigt. Da vi havde været til træningen 12 gange, kunne han alle forhindringer inklusiv slalom!
Vi begyndte at deltage i stævner, og Basil blev det første år (1992) vi løb stævner nr 2 i DKK’s Årets Agility Hund. Året efter (1993) vandt han DCH’s landskonkurrence (nu kaldet DM). I 1994 bliver Basil Agility Champion, hvilket jeg også er rigtigt stolt over, for dengang var reglerne, at hunden skulle vinde klassen 3 gange – og man løb mod de hunde, der allerede var champions – og Basil konkurrerede med de store hunde (der var kun klasserne stor og lille, som skilte ved 40cm)! Det lyder måske meget nemt, for der var ikke så mange deltagere dengang som nu, men man må ikke glemme, hvor suveræn Rykki og Regin var!
Basil fik desværre konstateret medial patella luxation (løse knæled) og selvom han blev opereret, så gav det ham problemer, når han løb agility. Vi startede derfor på DKK’s lydighedsklasser.
Basil kunne desværre ikke lide at være helt alene hjemme. Da jeg flyttede langt væk hjemmefra, måtte jeg lade ham flytte hjem til mine forældre igen (da naboer klagede over hans gøen).
Basil er en hund, man aldrig glemmer. Han havde et fantastisk sind og kunne med alle hunde – overhovedet ingen problemer med hverken gøen, knurren eller andet. Så fantastisk, når man er teenager og ikke vidste så meget om hundeproblemer. Hvis ikke det havde været for Basil’s dejlige sind og sin lærenemhed, så var jeg nok ikke gået i “hundene” 😉